
En kemisk opløsning er en homogen blanding bestående af to eller flere stoffer. I vores miljø er de fleste reaktioner, der finder sted i form af vandige opløsninger (vandopløsningsmiddel).
Og det er ubestrideligt, at der faktisk også findes løsninger, der er i form af gas eller fast stof.
For eksempel er en løsning i form af en gas den frie luft, vi indånder. Fri luft består af en blanding af forskellige gasser såsom kvælstofgas (N2) og iltgas (O2). Mens et eksempel på en fast opløsning er messing, som er resultatet af en kombination af kobber og zink.
Når det anvendte opløsningsmiddel er vand i opløsning, kaldes det vandig opløsning (vandig). I mellemtiden, hvis det anvendte opløsningsmiddel er andet end vand, kaldes det en ikke-vandig opløsning.
Løsningskomponenter
Komponenterne i en kemisk opløsning er opløsningsmidlet (opløsningsmiddel) og opløste stoffer (opløst stof). For eksempel er sukkeropløsning, vand i sukkeropløsning et opløsningsmiddel, mens sukker er et opløst stof.
Husk, at vi i opløsning ikke længere kan skelne mellem de opløste partikler og opløsningsmidlet.
Opløsningsmidlet er komponenten i opløsningen med en større mængde. I mellemtiden har opløsningsmidlet en mindre mængde.
Eksempel på en opløsning: en blanding af alkohol og vand, en opløsning af NaCl og en opløsning af sukker.

Typer af løsninger
Opløsningstype baseret på opløsningsmidlets form
Der er 3 typer løsninger, der differentieres ud fra nødvendighedsformen, nemlig:
- Flydende opløsning
En opløsning, hvis opløsningsmiddel er en væske. Eksempel: Saltopløsning, sukkeropløsning.
- Fast opløsning
Opløsninger, hvor opløsningsmidlet er fast. Eksempel: 22 karat guld, der består af en blanding af guld og sølv.
- Gasopløsning
En opløsning, hvis opløsningsmiddel er gasformig. Eksempel: Den frie luft, vi indånder i miljøet, består af ilt og nitrogen.
Type opløsning baseret på opløsningsmidlets form
Læs også: Opløsning og opløselighed: Definition, egenskaber, typer og faktorerDer er to typer af løsninger, der er differentieret baseret på formen af det opløste stof, såsom:
- Koncentreret opløsning
En opløsning, hvis opløste sammensætning (opløst stof) mere end opløsningsmidlet (opløsningsmiddel).
- Fortynd opløsning
En opløsning, hvis opløste sammensætning (opløst stof) mindre end opløsningsmidlet (opløsningsmiddel).
Type opløsning baseret på opløsningsmidlet og opløste faser
Der er 9 typer opløsninger baseret på opløsningsmidlet og opløste faser.
- Gasopløsning i gas. Eksempel = luft
- Opløs gas i væske. Eksempel = kulsyreholdigt vand
- Gasformig opløsning i faste stoffer. Eksempel = Brint i platin
- Flydende opløsning i gas. Eksempel = vanddamp i luften
- Flydende-i-væske-opløsning. Eksempel = Alkohol i vand
- Flydende opløsning i faste stoffer. Eksempel = Vand i frugt
- Fast opløsning i gas. Eksempel = Lugt eller lugt
- Fast opløsning i væske. Eksempel = Sukkeropløsning
- Fast opløsning i faste stoffer Eksempel = Stål eller en blanding af jern og kulstof
Type løsning baseret på elektrisk ledningsevne
- Elektrolytopløsning
En elektrolytopløsning er en type løsning, der kan lede elektricitet. Eksempel: HCI-opløsning, H2SO4-opløsning, eddikesyreopløsning, NaCl-opløsning og andre.
- Ikke-elektrolytopløsning
Ikke-elektrolytløsninger er en type løsning, der ikke kan lede elektricitet. Eksempel: Sukkeropløsning, alkoholopløsning, urinstofopløsning og andre.
Løsningstype Baseret på niveauet for mætning
Opløsningen er opdelt i tre baseret på dets mætningsniveau, nemlig mættet opløsning, umættet opløsning og stærkt mættet opløsning.
En mættet opløsning er en opløsning, der har kapacitet til at opløse for meget stof i den.
Derefter er en umættet opløsning en opløsning, hvis partikler ikke reagerer fuldstændigt med reagenset, og en stærkt mættet opløsning er en opløsning, der ikke længere kan opløse det opløste stof og forårsage et bundfald.
Således en forklaring af betydningen af kemiske opløsninger og deres typer. Kan være nyttigt!