Tyndtarmsfunktion (Fuld forklaring + billede)

Tyndtarmens funktion er som en motor til kemisk fordøjelse af mad i vores kroppe.

Hvilken er tyndtarmen?

Tyndtarmen er fordøjelseskanalen, der er placeret mellem maven og tyktarmen. Tyndtarmen kan opdeles i 3 dele, nemlig tolvfingertarmen, den tomme tarm (jejunum) og absorptionstarmen (ileum).

Tyndtarmens form ligner et vandrør, en smal cylinder, der slanger og fylder mavens midterste kammer.

Tyndtarmen hos et voksent menneske har en gennemsnitlig diameter på ca. 2 cm og en længde på ca. 6 meter, det længste fordøjelsesorgan i menneskekroppen.

Tyndtarmens struktur

a) Serøs struktur

De yderste strukturer er tæt på blodkar, milt og nervevæv. Tyndtarmens serøse struktur er i form af en bindemembran dækket af det viscerale bukhinde.

Serøse strukturer har en lille luftvej, hvor serøse forbindelser frigøres, der fungerer som smøremidler til muskelaktivitet.

b) Muskelstruktur

Tyndtarmen har glat muskulatur, som er automatisk uden at vi ved det. Der er to typer fibre i muskler, nemlig langsgående muskelfibre og cirkulære muskelfibre.

Kombinationen af ​​de to muskels strækbevægelser vil medføre peristaltisk aktivitet i tarmen, der virker til at blokere mad og indsætte det i det næste fordøjelsesorgan.

c) Submucosa struktur

Den submucosale struktur er i form af en løs bindemembranstruktur indeholdende blodkar, lymfeknuder, nerver og slimkirtler.

Blodkar i tyndtarmens submucosa struktur har et vigtigt bidrag til kanalisering af den mad, der er blevet absorberet.

d) slimhindestruktur

Slimhindestrukturen består af enkle epitelorganer og en tynd bindemembran.

Slimhindestrukturen har bægerorganer, der kan få slim. Slimet er en sekretion fra alle kirtler opnået fra tyndtarmen.

De strukturer, der produceres af secretin og enterokirin hormoner kaldes tarmsaft (ja, juice som frugtdrikke).

Dele af tyndtarmen

a) Tolv fingertarme (tolvfingertarm)

Nej, denne tarm har ingen fingre.

Duodenum strækker sig fra maven og forbinder den med den tomme tarm ca. 25 til 38 cm lang eller ca. 12 parallelle fingre.

Derfor kaldes det 12-fingertarmen.

Duodenum sektion, der starter ved duodenum bulbo og stopper ved Treitz ligament.

Duodenum er en retroperitoneal celle, som ikke er helt opløst af den peritoneale membran. Duodenum er klassificeret som en retroperitoneal celle, fordi ikke alt er låst af peritoneal membran.

Standard duodenum pH er omkring 9, ret alkalisk.

I tolvfingertarmen er der to cirkulationssteder, nemlig fra bugspytkirtlen og galdeblæren.

Cirkulationen af ​​bugspytkirtlen og galden er direkte relateret til tyndtarmen, bugspytkirtelsaften fungerer til at nedbryde mad, mens galde fungerer til at nedbryde og nedbryde fedt.

I tyndtarmen opnås en histologisk form kaldet brunner kirtel, der opnår alkalisk slim for at understøtte absorption og neutralisering af madens pH.

Resultatet af ødelæggelsen af ​​maven, der kommer ind i tolvfingertarmen, kaldes Chyme. Duodenum er ansvarlig for at organisere, tilbyde, nedbryde og knuse kymet.

b) Tom tarm (Jejunum)

Tomtarmen er den midterste del af tyndtarmen. Udtrykket tyndtarm kommer fra det engelske adjektiv "Jejune", som betyder sulten. Betydningen er samlet fra det latinske ord "Jejunus", hvilket betyder tomt.

Den tomme tarm akkumuleres og bibeholdes af mesenteriet, hvor den akkumulerede form styrker den tomme tarm til aktivitet under fordøjelsesprocessen.

Den tomme tarm har et meget stort overfladeareal, så tarmens sømme manifesteres.

På overfladen er der fingerlignende klumper kaldet villi. Klumpen har en rolle at suge mad næringsstoffer.

Tomtarmens hovedfunktion er at nedbryde næringsstoffer, absorbere lipofile næringsstoffer og absorbere vand.

For at skelne den tomme tarm fra tolvfingertarmen ses det generelt, at brunner kirtlen begynder at krympe, når den kommer ind i den tomme tarm og udvider antallet af villi til stede.

I mellemtiden er målingen for at skelne den tomme tarm fra ileum ret vanskelig at foretage makroskopisk, fordi komponenterne er noget ens.

c) Tarmabsorption (ileum)

Absorptionstarmen er enden af ​​tyndtarmen. Og den længste.

I fordøjelsesprocessen hos mennesker har fordøjelsestarmen en længde på mellem 2 og 4 meter. PH i ileum er mellem 7 og 8.

I fordøjelsestarmen opnås også en klumplignende komponent kaldet villi. Ligesom i den tomme tarm fungerer disse villi til at absorbere næringsstoffer som sukker, aminosyrer, fedtsyrer, glycerol, vitaminer og mineraler.

Fordøjelsestarmen fungerer til at suge B-vitaminer, galdesalte og mad, der ikke inhaleres i tom tarm.

Enzymer i tyndtarmen

• Enterokinase-enzym er et enzym, der virker til at erstatte trypsinogen til trypsin.
• Maltaseenzym er et enzym, der virker til at erstatte maltose i glucose og galactose.
• Sucrase enzym, er et enzym, der spiller en rolle i erstatning af saccharose til glucose og fruktose.
• Intestinalt lipaseenzym er et enzym, der virker til at erstatte fedt i fedtsyrer og glycerol.
• Erepsin-enzym eller dipeptidase er et enzym, der virker til at erstatte pepton i aminosyrer.
• Disaccharidenzym er et enzym, der virker til at erstatte disaccharider til monosaccharider.

Tyndtarmsfunktion

• Tolvfinger tarm fungerer til at behandle mad fra maven til mad med en mindre struktur, så den kan bruges af kroppen.
• Tom tarm, tjener til at udføre fordøjelsen af ​​forskellige strukturer i form af vand, kulhydrater, proteiner og vitaminer og fedtstoffer.
• Tarmabsorption, funktioner til fordøjelse af salt, B-vitaminer og madstrukturer, der ikke fordøjes af den tomme tarm.